Hver mindre by har sin stolthed. På Bjärehalvøen er der nogle navne, der skiller sig ud, og som har betydet meget for området og byen i lang tid. Selvom kongelige har trives her, og kendte navne er kommet og gået, er der nogle, der har betydet ekstra gennem årene. De er Båstads rigtige kendisser.
Louis Nobel
Ved begyndelsen af 1900-tallet startede det, vi nu ofte forbinder Båstad med: rekreation og badegæster. Louis Nobel, nevø til Alfred Nobel, der opfandt dynamit, drev ideen om at skabe naturskønne levemiljøer i balance med naturen. Det kom til at betyde en forvandling af Båstad fra en ukendt by, med småfiskeri og landbrug som hovederhverv, til et rekreativt område med hoteller, restauranter, tennis-, golf- og badefaciliteter. Han byggede en række villaer samt beboelseshotellet Skånegården. De fleste er der stadig. Derudover byggede Nobel tennisbaner og golfbaner, hvilket naturligvis prægede Båstad i over hundrede år.
Rudolf Abelin
Rudolf Abelin var hortolog og pomolog (altså æbleekspert), der anlagde Norrvikens haver for over 100 år siden. Han var en pioner inden for gartneri og anlagde stilhaver og plantager, men drev også en gartnerskole og var en ivrig foredragsholder. Norrvikens haver er i dag et af de vigtigste besøgsmål på Bjärehalvøen, og Rudolf Abelin er derfor et navn at huske.
Birgit Nilsson
Birgit Nilsson var en af de største operasangere i det 1900. århundrede. Hun blev og bliver stadig fejret over hele verden for sin stærke scenetilstedeværelse og fantastiske sopranstemme. Birgit Nilsson voksede op midt i Bjäre, i landsbyen Svenstad. Her ligger slægtsgården smukt beliggende mellem bakker og overdrev. Gården er i dag museum, efter Birgits ønske, hvor minderne fra barndommen og den enestående operakarriere er bevaret. Der er også en statue af Birgit Nilsson nær kirken i Båstad.
Märta Måås-Fjetterström
Märta Måås-Fjetterström var en tekstilkunstner og væver, der arbejdede i første halvdel af det 1900. århundrede. Hendes store gennembrud kom i 1934 med en udstilling på Liljevalchs kunsthal sammen med blandt andre Elsa Gullberg, Carl Malmsten og Svenskt Tenn. Men allerede i 1919 åbnede hun sit eget væveatelier på Agardhsgatan i Båstad. Det var et resultat af, at hun af storkunden Ludvig Nobel, der købte en række tæpper til den nye Skånegården, blev overbevist om, at det var netop her, hun skulle slå sig ned. Märta Måås-Fjetterström beskæftigede mere end 20 vævere, og efter hendes død i 1941 blev der oprettet en virksomhed, der stadig opererer i de samme lokaler. I dag er hendes værker at finde på blandt andet svenske ambassader og kongelige slotte og indbringer hundredtusindvis af kroner på auktion.
